Det Smukke Ved Danmark Er Essay Arto

Botox er underholdningsbranchens epo

Politikens udsendte tester: Hvad gør det muskellammende stof ved os som mennesker?

Til første konsultation er det lægen, der beordrer det. Anden gang er det sygeplejersken.

»Se vred ud!«.

Hun peger midt mellem mine øjenbryn.

»Ja, kan du se den?«, siger hun og holder et håndspejl op foran mit ansigt.

LÆS OGSÅ

»Sådan én havde jeg også«.

Min panderynke står som et lille udråbstegn i mit ansigt. Jeg bruger den, når jeg er vred. Og jeg bruger den, når jeg er bekymret. Jeg bruger den, når min ene søn siger: »Se mig, jeg kommer ris i øjet«, mens den anden søn rører rundt i mit vinglas med en gulerodsstav.

Så jeg bruger den tit. Selv når jeg slapper af, kan man nu ane en linje.

Stigende efterspørgsel
Endelig.

Siden jeg blev journalist, har jeg nemlig haft lyst til at undersøge og skrive om fænomenet Botox, men hidtil har jeg været for ung.

Læs også: Hollywoodfrue: Botox gør mig glad

Nu godt ti år efter at stoffet officielt blev introduceret af medicinalindustrien som et middel til at lamme udvalgte ansigtsmuskler og eliminere rynker, ligger jeg på en briks på en privatklinik i det indre København og lader mig fortælle, at der de seneste år er registeret en stor stigning i brugen af nervegiften i Danmark.


Fra januar 2011 til januar 2012 udførte man 45 procent flere injektioner her på klinikken, og »en meget stor andel« af dem, som fik Botox, er nu almindelige mennesker fra »bløde erhverv«, såsom pædagoger, lærere, psykoterapeuter osv.

Botox er et produkt, der indeholder et af verdens giftigste stoffer, botulinumtoksin.



Toksinet dannes af den sporedannende bakterie Clostridium botulinum. Giftstoffet kan føre til botulisme, en dødelig sygdom. I meget små doser er stoffet siden 1980’erne brugt til behandling af muskelspasmer, mens kosmetisk brug af botulinum A-toksin tog fart i slut-90’erne.



På Privathospitalet Aleris-Hamlet har man set en stigning af patienter, som søger behandling med Botox, på 50 til 75 pct. om året fra 2010 til 2012. På Nygart Privathospital er stigningen på 45 pct. mellem jan. 2011 og jan. 2012.



Der findes ikke tal på, hvor mange der bliver behandlet med botox i Danmark, men Aleris-Hamlet anslår, at det drejer sig om 20.000 årligt.



Botulinumtoksin blokerer for forbindelsen mellem nerve og muskel, hvilket betyder, at rynker i f.eks. panden glattes ud. Virkningen ses inden for 2-14 dage og holder i 2-8 måneder.



Pris for Politikens behandling: 2.000 kr.

Vis mere



Det, jeg er nysgerrig efter at vide, er, hvad det gør ved os, at vi i stigende grad ønsker at kontrollere og dressere vores ansigt og lægge det i de 'rigtige' folder, selv om der ikke nødvendigvis er samklang med de følelser, vi reelt har. Når vores bekymringer, vrede og skuffelse er væk fra ansigtets palet, hvem står så tilbage?

LÆS OGSÅ

Min nysgerrighed er aktualiseret af The Oscar Night - denne sære tilbagevendende begivenhed natten mellem søndag og mandag dansk tid - som på Huffington Post bliver kaldt Big Night Botox. Den byder hvert år på helt særlige øjeblikke af stor bizarhed.

Vi ser tv-billedet af de nominerede i split screen. Vi ved, at de ved, at vi kigger. Og alligevel formår de at dosere mængden af synlige følelser, så det fremstår mest klædeligt. Er der et enkelt ældre, naturligt rynket menneske iblandt de nominerede kvinder, ligner hun nemt en vildfaren eksotisk grib fra Mexico, der er flakset ind i The Dolby Theatre og landet på stoleryggen.

Hvem er denne skabning, spekulerer man, uden at tænke det samme om det 9-årige barn, der ligesom nemt glider ind i rækken af starletter med forløjet barnligt bindevæv. De ligner hende, som hun ligner dem.

Yndet gift til snigmord
»Og vinderen er ...«, navnet siges, og de nominerede viser deres mest klædelige udtryk, som er mild glæde, og således forbliver de, ansigterne, også i det sekund, hvor fire af dem kåres til tabere foran flere hundrede millioner seere. De smiler, storsindede, som de er, mens skuffelsen aldrig når ansigtets spejl, og vinderen rejser sig og takker.

»Jeg har fået Botox tre gange. Det er stærkt vanedannende«, smiler sygeplejersken og rører ved det glatte område over brynene. Hun er midt i 30'erne.

»Av«, hvisker jeg og mærker øjnene trække tårer, idet kanylen penetrerer pandehuden og skyder nervegiften ind.

Jeg tænker nu ikke længere på oscarshowet, men på, at botulinumtoksin, som stoffet hedder, er en af verdens farligste gifte, og at krigsnyhedssitet Strategi Page påstår, at det i juni 1942 blev brugt i Operation Anthropoid til at dræbe den højtstående nazist Reinhard Heydrich i Prag.

LÆS OGSÅ

Jeg ligger helt stille og håber på en måde ikke at skulle dele skæbne med SS-Obergruppenführeren.

Også Cubas Fidel Castro skulle i Operation Mongoose have været mål for et planlagt CIA-attentat med botulinumtoksin. Ifølge History.com blev et parti af hans yndlingscigarer i 1961 mættet med nervegiften. De kom dog aldrig i brug, men indeholdt spor af stoffet flere år efter.

Da jeg rejser mig fra briksen, fanger jeg mit eget spejlbillede og får lyst til at udbryde: »Hello, Frankenstein!«.

Læs også: Dolly Parton: »Jeg kom til at se noget tegneserieagtig ud med årene«

Læs også: Thure Lindhardt nomineret til prestigefyldt indiepris

I min pande er nu små buler og røde stik, som kanylen har efterladt.

Da jeg rejser mig fra briksen, fanger jeg mit eget spejlbillede og får lyst til at udbryde: »Hello, Frankenstein!«



»I've created a monster?«.

»Det lægger sig hurtigt«, beroliger sygeplejersken, som om hun kan læse mine tanker.

»Det er derfor, folk kan komme her i deres frokostpauser og straks kan gå tilbage på arbejde«.

Også jeg skal så småt i sving. Det tager 2-5 dage, før virkningen indtræffer, og mens nervegiften gradvis går i gang med at lamme musklerne, tager jeg på en færd rundt i hovedstaden.

Jeg vil tale med den kongelige skuespillerinde, hjerneforskeren og filosofiprofessoren, der skal gøre mig klogere på brugen af Botox.

Divaens ansigtsmuskler
»Elsker du mig ikke mere?«.

Helle Fagralid sidder foran mig i modlys og siger ordene med blød stemme. Vi befinder os i hendes garderobe i Skuespilhuset, og bag hende har jeg frit udsyn til havneindløbets sølvgrå vande.

»Jo, bestemt«, får jeg lyst til at udbryde, hvis ikke hendes spørgsmål tilfældigvis havde været en replik fra 'Madame Bovary', stykket, hun spiller hovedrollen i for tiden. Helle Fagralid er smuk. Om muligt endnu mere i virkeligheden, tænker jeg. Og hun bruger ikke Botox.

Men, fortæller hun, her bag ved scenen er der mange skuespillere, der indrømmer, at de har fået »lavet et eller andet«. Det er mest kvinder over 40, men hun kender også en mandlig skuespiller, der er blevet fikset.

LÆS OGSÅ

»Jeg forstår dem godt, og jeg tror, at det smitter. Hvis alle dem, der er ti år ældre, pludselig er meget glatte og spændstige at se på, vil jeg nok også få lyst til det«.

Helle Fagralid nævner selvfølgelig ingen navne. Og jeg tænker, at Botox er underholdningsindustriens epo. Brugen er tabubelagt og typisk benægtes den først hårdnakket. Som for eksempel af Nicole Kidman.

»Jeg har intet fået lavet«, som hun sagde i 2007 til det franske magasin Marie Claire.

Efter en rum tid kommer indrømmelsen.

»Jeg har fået Botox«, indrømmede samme Kidman således i US Weekly i 2011, mens hun understregede, at den slags var et overstået kapitel.
Mere vanedannende end epo

Forskellen er, at Botox er nemt, billigt og lovligt - og åbenbart mere vanedannende end epo. I alle fald måtte man til sidste års oscarfest undrende betragte en Nicole Kidman dukke op i sin højrøde kjole og med en pande så glat som en pyntepude i thaisilke fra Nyt-I-Bo.

»Det handler om, at der i branchen er et uudtalt ønske om, at man stadig er attråværdig, også når man ikke længere spiller den unge pige. At man ikke bare spiller morroller, men at man er en smuk mor, der stadig er seksuelt attraktiv. Her er det nemmere for de mandlige skuespillere, fordi alderstegn hos dem ses som tegn på mere karakter«, forklarer Helle Fagralid.

Heller ikke dansk film og teater er rige på mange gode karakterroller til voksne kvinder, selv om det er blevet bedre, »siden dengang danske skuespillerinder måtte gå fra ingenue-rollen til rollen som heks, når det var +40«, som Helle Fagralid siger.

LÆS OGSÅ

»Jeg spillede selv den unge pige i virkelig mange år. Og jeg begyndte at gå og sukke efter at få lov at spille rigtige kvinderoller. Pludselig, for to år siden, oplevede jeg at blive valgt fra til en norsk krimi, fordi jeg var for gammel. Det var et kæmpechok. Jeg havde da nogle overvejelser om, hvordan jeg hurtigere kunne se yngre ud«, indrømmer skuespillerinden.

»Men nu er de mere voksne og modne roller begyndt at komme, og især 'Forbrydelsen' var god for mig. Jeg har været heldig«.

Helle Fagralid kender skuespillere i USA, der udtrykker deres frustration over forbruget af Botox.

»De fortæller, at det er vanskeligt at spille over for kolleger, når deres ansigter er lammede, for det er svært at interagere. De bliver sværere at aflæse, for vi benytter os jo af bittesmå rynker eller et blink. Man bliver forvirret: For hvad er det for en reaktion, jeg får, som jeg skal interagere på?«.
Den evige ungdom

Derfor er Botox næsten mere alvorlig end andre kosmetiske indgreb, lyder Helle Fagralids vurdering.

»Vi laver om på de følelser, vi udtrykker, grundlæggende fordi det i samfundet er mindre acceptabelt at være vred end at være glad. Det kan blive problematisk i forhold til historiefortællingen på film og teater«.

Læs også: Guide: Her skal du se Oscar Night

En lille motorbåd vugger forbi i vandet udenfor. På væggen hænger en spiseseddel for et Hamlet-stykke, der fik ét hjerte i Politiken. På bordet ruller en enlig fletning sig sammen mellem spredte hårnåle.

Vi laver om på de følelser, vi udtrykker, grundlæggende fordi det i samfundet er mindre acceptabelt at være vred end at være glad



Jeg har læst i The New York Times om et nyt begreb, 'The Year Zero Face', som er idealet for kvinder, der omskaber deres ansigt med Botox, fillers og kemiske peelinger. Det er forsøgt fastfrosset i tid typisk i en alder af 36 år. Det er tilfældigvis den alder, Helle Fagralid har.

Måske, foreslår skuespillerinden, er det nulstillede ansigt allerede mere udbredt, end vi tror.

»Mit ansigt er meget udtryksfuldt og nogle gange lidt for udtryksfuldt i forhold til film og tv, synes jeg efterhånden selv. Jeg har tænkt over det i forhold til nogle af de film, jeg har set på det seneste. Man ser personer i meget stor sorg, uden at der sker en disse med deres ansigter. Det er blevet mere normalt«.

LÆS OGSÅ

Hun holder inde et par sekunder.

»Jeg tror altså, at din Botox begynder at virke«, siger hun så.

Jeg kigger mig i spejlet. Huden i panden ser blødere og fyldigere ud, men vredesrynken er stadig synlig, når jeg forsøger at se vred ud.

Jeg spørger: »Undskyld, men synes du også, at min pande ligner en numse?«.

Botox i følelseslivet
Nøglen til min cykel knækker, idet jeg forsøger at dreje den.

»Pis«, udbryder jeg og mærker stramheden i panden.

Med hvad jeg finder på jorden foran Skuespilhuset og i min taske, forsøger jeg at lirke låsen op. Det lykkes efter 10 minutter, men nu er jeg i tidsnød og suser til metroen for at nå min aftale.

»Værsgo«, smiler jeg forpustet til kontrolløren og rækker ham min billet.

»Pis«, udbryder jeg og mærker igen stramheden, da det går op for mig, at jeg har glemt at købe billet til cyklen. Smilet har besvær med at blive til vrede.

Med bøden i tasken kører jeg det sidste stykke mod CBS. Mærkelig afslappet. Jeg er klar over, at man ikke kan lave grundforskning på sig selv, men jeg har en sær fornemmelse af, at tingene hurtigere preller af på mig i dag. Er mit nordiske tungsind ved at blive afløst af nordisk teflon?

LÆS OGSÅ

I så fald er jeg ikke den første til at opleve en sammenhæng mellem Botox og følelser. Som den amerikanske krimiforfatter Patricia Cornwell, der for øvrigt i denne uge vandt retssagen mod sine finansrådgivere og fik tilkendt en kvart milliard i erstatning, har sagt:

»Botox hjælper ikke blot mod rynker, det gør dig mere afslappet, eftersom panderynker giver spændinger«.

Men jeg har også læst om flere videnskabelige forsøg, der i The New York Times blev udlagt, som om brugere af Botox mindskede evnen til empati. Da vi indlever os i andre mennesker ved ubevidst at mime deres ansigtsudtryk, nedsættes indlevelsen, når muskulaturen er lammet, lød ræsonnementet.

Men hjerneforsker Martin Skov, der nu sidder foran mig, siger: »Vi har ingen direkte forsøg, som viser, at Botox-brugere har mindre empati end andre og udvikler sig til psykopater«.
Dyk i empati?

Jeg ånder lettet op.

Hjerneforskeren er ansat på CBS på Frederiksberg, hvor vi nu befinder os.

Han er tilknyttet Decision Neuroscience Research Group og har lige ladet mig få et hurtigt kig ind i laboratoriet, hvor man laver adfærdsforsøg. Forskeren, der har læst op på de få troværdige videnskabelige artikler, der er publiceret om Botox-forskning før vores møde, fortsætter i et alvorligt toneleje.

Læs også: Fakta: Her er de Oscar-nominerede i hovedkategorierne

Jeg skal skrive en stil, og er selv blevet okay tilfreds med den, men vil gerne høre jeres mening.

<b>Sådan lyder opgaven:</b>
2 Det smukke ved Danmark er...

Skriv kort, hvad du synes er det vigtigste i essayuddraget.
Skriv dernæst dit essay med titlen Det smukke ved danmark er.

<b>sådan ente min stil</b>
2 Det smukke ved Danmark er …

Forfatteren Matina Cecilie Roné fortæller i sit essay om Danmark, hvad det vil sige at være dansker og den kultur vi har i Danmark, på en meget åben og ærlig måde. Hun prøver meget på, at få læseren til at forstå og få det samme billede af Danmark, som hun har. Derudover fortæller hun på en meget inspirerende måde, der får mig til at føle den lidenskab hun har til sit hjemland, Danmark.
Hun får tankerne omkring Danmark til at køre. Jeg selv, så intet specielt eller smukt ved Danmark, og det jeg så var ikke så betydningsfuld, at det kunne gå med under det smukke. Da jeg læste hendes essay åbnede det sig pludseligt, og jeg indså, hvor meget der ved Danmark egentlig er rigtig smukt.

Der er mange smukke ting ved Danmark, men noget jeg ser som er mere smukt end andet er; den danske natur, det velfungerende land, den danske historie og at kigge tilbage i film eller bøger, og se den udvikling, som der er sket gennem de sidste mange år.
Den danske historie har en speciel plads i det danske samfund, fordi vores samfund er bygget op omkring nogle af verdens ældste love og traditioner.
Vi har demokrati i Danmark, hvilket får mig til at føle, at det er med til at gøre Danmark til et bedre sted at være. Vores kongehus er ikke længere den udøvende magt i Danmark, men er for mig blevet en tradition og turistattraktion.
Ligeledes har vi i Danmark traditioner, der betyder rigtig meget for nogle mennesker. For mig er julen og nytårsaften nogle begivenheder der betyder rigtig meget for mig.
Julen er det højdepunkt der samler hele familien over en hel måned. Man samarbejder for at få en rigtig hyggelig aften med familien, der skal købes gaver og hver aften samles man rundt om fjernsynet for at se, de mange julekalendere der bliver sendt. Hjemme ved os starter julen sidste søndag inden jul, hvor ’nisserne’ samles for at opfylde de små’ tro på at nisserne og julemanden eksistere. Julepynten skal op, juledekorationer, musik og nissehuer er noget der alt sammen fortæller en, at det nu er jul.
Mellem jul og nytår findes der oftest plads til at samle hele familien til en god julefrokost med god mad, gaver og hygge.
Julen går over og børnene begynder igen at ligge legetøjet på hylden, for nu kommer nytårsaften. Rigtig mange danskere gør meget ud af nytåret. Familier og venner samles, for at fejre den sidste dag i det gamle år, og sammen springe ind i det nye med champagne og fyrværkeri kl. 00.00.

Selvom Danmark er et lille land, har vi mange forskellige trosretninger. Noget jeg holder rigtig meget af, er at man kan være sig selv. At man har den frihed, der gør, at man som ung såvel som gammel, kan have sin egen tro uden man bliver drillet og hånet af sine venner og veninder.
Nogle trosretninger fortæller, at man ikke må drikke, andre at man ikke må fejre jul osv. Men selvom jeg nogle gange kan synes det virker meget underligt, og at jeg bestemt ikke ville kunne undværer nogle af de traditioner, der bliver taget fra dem, synes jeg det er rart at man kan være den man gerne vil være. At man ikke bliver slået halvt ihjel, fordi man er anderledes.

For nogle er det storbyen der betyder rigtig meget for dem, og selvom jeg ikke er et bymenneske, kan jeg ikke lade være med at holde af at komme til hovedstaden København.
København har noget som andet ikke har. For mig er det en drøm, der nærmere sig mere og mere for hver gang jeg er i København. At komme derover og tænke på de ridebaner de har, hvor jeg altid gerne har villet over og kigge eller selv en dag befinde mig inden på banen, er noget der virkelig får mig til at tro og håbe på at Danmark er et sted, hvor man med støtte, hjælp og vilje kan nå meget af det man går og drømmer om.

Men det egentlig svar på, hvad det smukkeste ved Danmark er, er at det er det sted man er blevet født og det sted man hører hjemme.
Det sted, hvor man er født og det sted man føler sig hjemme, bliver hurtigt og automatisk det sted man holder allermest af.
For mig blev det Danmark.



0 thoughts on “Det Smukke Ved Danmark Er Essay Arto”

    -->

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *